Om os


JH Planter. Jørgen & Hanne-Lise Hansen, JH Planter;  købte i 1960 ejendommen Hyldegård. De første år blev der produceret diverse slags frilandsgrøntsager, men da jorden på Hyldegård var meget uens blev det i 1963 besluttet at bygge det første væksthus.

I starten blev der produceret Meloner, Chrysanthemum og Salat i væksthusene, men efterhånden specialiserede man sig i produktion af grøntsagssmåplanter. I 1977 blev de første småplanter eksporteret til Sverige og gartneriet blev gennem årene udbygget til 8.000 m2. i 1984.

På grund af den store efterspørgsel på det svenske marked blev der i 1985 tilkøbt yderligere 8.000 m2. på Snubbekorsvej 20 nær Taastrup, som anvendes til produktion af småplanter i forår & sommermånederne.

Efter forespørgsel fra lokale tomatgartnerier, blev der i 1986 i eksisterende væksthuse på Hyldegård installeret betongulve med ebbe/flod vanding samt vækstlys til produktion af tomatplanter i vinterhalvåret, hvilket passede perfekt ind i gartneriets program.

Snart påbegyndte man også en eksport af tomatplanter til det svenske marked, hvilket meget hurtigt førte til pladsproblemer. Dette medførte at man i 1990 påbegyndte en udbygning på i alt 10000 m2. væksthuse med betongulve, ebbe/flod vanding og vækstlys, samt 1.500 m2. lager & administrationsbygninger til produktion af tomat & agurkeplanter i vinterhalvåret og grøntsagssmåplanter, potteplanter samt agurkeplanter til omplantning i sommerhalvåret.

I 1992 blev der af NESA installeret et lokalt kraftvarmeværk på gartneriet. Anlægget består af en gasgenerator på 1300 kW, hvor kølevandet bliver brugt til at opvarme væksthusene.
I 1995 blev der lejet yderligere 4000 m2. væksthuse nær Risø, hvor der udelukkende bliver produceret potteplanter året rundt på borde med ebbe/flod vanding.

I 1997 blev der opstillet en fuldautomatisk sålinie til produktion af grønsagssmåplanter hvilket har medført en kraftig stigning i salget til især det svenske marked. På grund af dette blev der i 1997-98 bygget 3000 m2. I efteråret 1999. byggede man en yderligere 3.000 m2.

Det samlede væksthusareal i dag er på 35.000 m2., hvoraf de 30.000 m2. er med betongulve og vækstlys.

Der produceres årligt ca. 30.000.000 grøntsagssmåplanter, hovedsageligt Iceberg og diverse kålarter sået i jordpotter. Ca. 80% sælges i Sydsverige(Skåne) og resten herhjemme. Der produceres ca. 3.500.000 tomat- og agurkeplanter i grodan, hvoraf ca. 40% sælges i Sverige og 60% i Danmark.

Der ud over produceres ca. 1.250.000 potteplanter af kulturene Pelargonia, Gerbera, Cyclamen, Dahlia, Bacopa m.fl.

Potteplanterne afsættes til danske grossister, hvoraf hovedparten videresælger dem til kunder herhjemme samt i Sverige.

I 1995 blev der foretaget et generationsskifte i virksomheden, så den i dag er ejet af Henrik Hyldegård Hansen.